En påmindelse om Jesus’ instruktioner for vores SLIG bedegrupper
Den 22. september dette år modtog jeg et budskab fra Kristus vor Herre til Rhodos bedegruppen. Efter nogen tid tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne sende det ud til jer alle, således at det kunne være til gavn for andre bedegrupper samt for SLIG. Sådan set kunne I forstå, at det muligvis angår hver enkelt af os.
Jeg har nummereret sætningerne af en grund – for at forklare min forståelse af dette budskab efter at have mediteret over det en tid for at oplyse folk i bedegrupperne.
Dette budskab er forbundet med et budskab, som begyndte den 5. september, men blev færdigt den 22. september, og før Han sluttede dette budskab, tilføjede Jesus nedenstående:
sig nu følgende til Rhodos bedegruppen:
i Budskabernes første dage værdsatte I alle Mine Interesser, idet I med glæde overvandt forfølgelser og prøvelser; Jeg har fjernet jer alle fra mørkets magt og har tilgivet jeres synder;
nu minder Jeg jer alle om at opflamme jeres kærlighed til Mig;
læs Mine Budskaber, lær at elske Mig mere!
gør godt og før jer ind i Min Viden;
søg tilflugt hos Mig, og Jeg vil være jeres Sang;
Jeg kan læse alles hjerter, og jeg kender udmærket jeres behov; så kom til Mig, jeres Frelser;
vær Min Levende Kirke!
glæd Mit Hjerte, forsaml jer og modtag Min Ømhed,
udslet alt, der ikke er Mig,
og arbejd hårdt for jeres frelse og for andres frelse;
modtag Mit Hellige Kys på jeres pander, Kærligheden elsker jer alle! Ic
Læs venligst Vassulas forklaring til hver af Jesus’ 11 instruktioner:
1. Da I af nåde på en kraftfuld måde blev bevæget gennem Hans Budskaber og blev omvendte, tog I alt, hvad Kristus bad jer om at gøre, alvorligt med styrke, glæde og frygtløse, for I havde opdaget “perlen” og dens værdi. Kristus minder jer om, hvordan Han straks tilgav jeres synder, så snart I blev Hans og bad om at blive tilgivet.
2. Kristus minder os endnu engang om at være, som vi først var i begyndelsen, opflammede, levende, ivrige, fordi det ifølge Ham virker, som om vor flamme på en eller anden måde er blevet mindre, og hvis vi lader den være sådan, slukkes den måske en dag og dør ud, så dette er en advarsel.
3. Vi har brug for ydmyghed, at dø hen fra os selv, at sænke os, så at Han kan løfte os, for at bevare Hans Ord (Budskabet) sikkert, aktivt og flammen buldrende og for at vokse i Hans kærlighed og blive stærke apostle. Kristus anbefaler, at vi læser Hans Budskaber igen, uanset om vi har gjort det før. Han anbefaler, at vi læser dem fra begyndelsen og ikke bare nu og da åbner tilfældigt, som nogle har indrømmet, at de gør.
4. Så har vi mulighed for at gøre godt og vokse i Ham ved at indføre os i Hans Viden. SLIG Budskaberne er fulde af Visdom, og ved at læse dem vil vi lære at elske Gud på den måde, Han ønsker, vi skal elske Ham; vi vil kende Hans Vilje.
5. Kristus minder os om at søge tilflugt i Hans hjerte i svære tider. I Hans Hjerte vil vi blive trøstet, vi vil finde fred, og det vil styrke os, når der kommer vanskeligheder på vor vej. Vi skal ikke miste Hans Fred, for vi vil dvæle i Hans Hjerte.
6. Kristus forsikrer os om, at Han kontrollerer alt, og at Han ved mere end jer om, hvad jeres hjerte indeholder, og hvad jeres behov er. Derfor minder Han os om at stole på Ham og uden tøven gå til Ham.
7. “Vær Min Levende Kirke!” Da Han sagde det, sagde Han det på den stærkeste måde. SLIG er præcist det – at være levende i Ånden og være, hvad Han dengang lærte sine disciple, at være en Levende Kirke gennem jeres handlinger og gennem jeres tale og gennem alt det, Han har lært os i Budskaberne. Kristi Hjerte vil ikke være upåvirket, for ved at gøre, hvad Han anbefaler, vil I få Ham til at fryde sig i jer.
8. “forsamle” da Han sagde det ord, gik mine tanker direkte til dengang, da Hans disciple altid var forsamlede, delte glæder og sorger, spiste sammen, gav vidnesbyrd sammen, hjalp hinanden og var forenet i kærlighed og harmoni som en familie. Vi burde udvise fred og kærlighed så kraftfuldt, at andre nær os vil mærke den energi, der kommer fra os, og forstå, at vi er sande Kristi disciple, formet af Ham. I Biblen står der: Deraf kan alle vide, at I er Mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. (Joh 13:35)
Vi må aldrig mangle indbyrdes kærlighed, aldrig! At rive hinanden i stykker er en total misforståelse af SLIG budskaberne, og ved denne indbyrdes ævlen og kævlen vil der blive sået tvivl om Budskaberne, og vi vil afspejle rådden frugt. Ved derudover blot at forsamles en gang om ugen for at bede sammen, og nogle forsamles endda i mindre end en time for at bede og derefter tage af sted, ser det ud til, at dette ikke er, hvad Kristus ønsker, at vi gør. Han ønsker, at vi mødes for at bede oftere end to gange om måneden. Han anbefaler en time en gang om ugen, og så mødes nu og da omkring et måltid eller kaffe og være sammen og dele vore åndelige oplevelser. Nogle af bedegrupperne gør det, som om det er en pligt at mødes en gang om ugen, bede, få det overstået og tage hjem. Dette er ikke i orden. Jeg tror desuden, at Han ønsker, vi arbejder mere sammen for Hans Budskab. Eftersom vi er kaldet til at være samarbejdspartnere i Hans Gerning, så ønsker Han også, at vi samarbejder med hinanden.
9. For at være i stand til at gøre, hvad Han anbefaler, skal vi dø hen fra vort ’selv’ og ’ego’ og give Ham tid. Vi har brug for ydmyghed og ikke give den som hersker over andre, vi bør med andre ord være et spejlbillede af Hans Billede.
10. Ved at give mig et billede af en stige, som man skal klatre op ad for at nå himlen, råder Kristus os til, at vi stadig arbejder hårdt for at opnå perfektion. Det virker, som om vi er for dovne til at klatre, og vi bliver på trinnet et eller andet sted ikke højt nok oppe. Vi må fokusere mere på Kristus, og det skal ske ved at genlæse Hans Budskab, da det virkelig gør os levende. Når Kristus tilføjer: ”og andres frelse”, opfatter jeg følgende med de ord – i begyndelsen da Kristus mindede os om, hvordan han kom til os og slæbte os ud af mørkets magt, bragte Han os til at opdage den storslåede åndelige banket, han havde forberedt til vore udsultede sjæle, hvilken er SLIG budskaberne. Sultne og udsultede, som vi var, faldt vi på ansigtet ned i maden og henrykkedes over den, men derpå, så snart vi var mætte, er vi så sunket sammen i en lænestol og er blevet der og døset hen? Eller har vi opført os som den samaritanske kvinde, der, efter at hun havde mødt Kristus, løb hen til landsbyen med sine hænder i luften og råbte til højre og venstre, mens hun løb forbi forretningerne i landsbyen, og mens hun stødte ind i folk, at hun lige havde mødt en stor Profet, den største af alle! Hun vidnede højrøstet og fik en hel landsby på fødderne for at høre hende, fordi hun var fyldt med Åndens fryd. Er vi de samme som hende?
11. Vi er atter mærket på vore pander af Jesu Hellige Kys. Så hvad mere har vi brug for? Stå op, vågn op og lyt til Kristi Stemme …